Har du overvejet, hvad du skal bruge af, blandet andet, strøm og inventar, under messen? I udstillerhåndbogen kan du foretage tekniske bestillinger samt finde din standtegning.
Tekniske bestillinger er køb eller leje af varer og serviceydelser - og håndteres af vores Teknisk Service Center.
Vi har samlet alt, hvad du skal bruge, i vores messeshop, lige fra EL-installationer til catering. Se de forskellige tilkøbsmuligheder samt bestil dine varer trin for trin i messeshoppen.
I messeshoppen kan du foretage tekniske og forplejningsmæssige bestillinger, som eksempelvis:
Vi tilbyder en række tilkøb til jeres messedeltagelse i form af produkter og serviceydelser. Det være sig kabler, maling, brændstof, truck-assistance, hegn eller komplette forplejningsløsninger til jeres gæster og personale.
Se udvalget i messeshoppen, eller tag direkte kontakt til MCH Restauranten for tilbud eller nærmere aftale.
Gods skal leveres direkte på standen. Hvis chaufføren ikke selv har mulighed for at læsse godset af, henvises der til Sand Spedition. Du kan også bestille truckservice direkte hos Sand Spedition.
Der kan foruden ordinær EL-tilslutning m.v. bestilles døgnstrøm. Dvs. at EL-tilførslen ikke afbrydes efter messens daglige åbningstid. Det kan være aktuelt i forbindelse med tilslutninger (stikkontakter o. lign.) til maskiner, robotter, kopimaskiner, køleskabe, m.v., der af funktionsmæssige årsager bør være i permanent drift. Døgn-EL-forsyning sker udelukkende til de udtag (stikkontakter o. lign.), hvortil de aktuelle anlæg og maskiner er sluttet, og ikke til f.eks. belysning og sekundære stikkontakter.
Du kan købe kopier/print i Teknisk Service Center. Send det, som du skal have udskrevet på mail, så printer vi det for dig. Vi vil gerne undgå fremmede USB-nøgler i vores computere.
MCH samarbejder med ProShop Europe inden for udlejning af AV-udstyr, AV-løsninger, lysbroer, lamper, mm. til din messestand.
Har du spørgsmål omkring AV-udstyr, er du velkommen til at kontakte ProShop.
MCH samarbejder med AR Skilte, som producerer skilte, roll-up, folie mv. til din messestand.
Har du spørgsmål omkring skilte, er du velkommen til at kontakte AR Skilte.
Skiltefriser kan du bestille i messeshoppen
Du kan købe blomster og planter i messeshoppen.
Under opbygning kan du også købe blomster på messeområdet mellem Hal E og Hal F mandag 30. september 2019 kl. 9.00-17.00 og
tirsdag 1. oktober 2019 kl. 7.00-9.00.
Du er også velkommen til at kontakte:
Gartnerhallen
A: Ringkøbingvej 116 | 7400 Herning
T: +45 97223100
E: mail@gartnerhal.dk
W: gartnerhallen
Du kan her finde elementer til køl og frys fra Vibocold, som er en ekstern leverandør til messen og kender til huset og reglerne inden for det respektive område.
Se dine muligheder hos Vibocold.
Bestil en skræddersyet forplejningsløsning til dine gæster. Forkæl gæsterne med lidt godt til ganen på jeres stand under messen med en forplejningsløsning, som passer netop til jeres behov og ønsker – det kan f.eks. være en lækker tapasbuffet, sandwich, kagebord, snacks m.m.
Vi kan også levere til standreceptioner som afslutning på messedagen.
Bestil drikkevarer og snacks til personale og gæster på standen. Leveres på standen.
Deadline for bestillinger er kl. 12.00 dagen før, hvor varene skal leveres.
Kontakt MCH Restauranten for en snak om de forskellige muligheder.
Deadline for bestilling både af forplejning og standvært er en uge før messestart.
OBS! I planlægning af din opbygning, vil det være en stor fordel, at du overvejer om du vil servere mad og drikke for dine besøgende. Hvis du beslutter dig for at servere grillede pølser eller lignende fra standen, skal Fødevarestyrelsens regler overholdes. Vær opmærksom på, at hvis Fødevarestyrelsen kommer forbi, og reglerne ikke er overholdt, kan aktiviteten blive lukket.
Det er tilladt at udskænke (men ikke sælge) alkohol og andre drikkevarer fra egen stand. Husk dog at gældende dansk lovgivning for udskænkning af alkohol til enhver tid skal følges.
Du finder Fødevarestyrelsens forskellige regler her:
Salg af fødevarer på markeder
Privat madlavning og fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen
Mobile fødevarevirksomheder og midlertidige lokaler
De generelle regler om fødevarehygiejne
Du har flere muligheder:
Du kan medbringe din egen kaffemaskine, kaffepulver, termokander, krus/kopper, sukker og fløde/mælk. Kaffemaskine kan også lejes i messeshoppen.
Du kan medbringe dine egne termokander, krus/kopper, sukker og fløde/mælk. Du kan gå i Corner Bistro eller andre MCH salgssteder, der sælger kaffe og løbende fylde termokanderne op med kaffe for DKK 36,00 pr. liter. Betal med udstillerkreditkort eller får det noteret, og kaffen skrives på din samlede messeregning.
I Corner Bistro koster 1 termokande DKK 100,00 i depositum. Fyld kanden op løbende i Corner Bistro. Medbring udstillerkreditkort og forbruget af kaffe skrives på din samledes messeregning. Krus/kopper, sukker og mælk købes ved siden af.
Du kan forudbestille et 5-liters kaffetårn ved at ringe eller skrive til MCH Restauranten - se kontaktoplysninger nederst på denne side. Et kaffetårn med 5 liter kaffe koster DKK 240,00 inkl. krus, mælk, sukker. For opfyldning ringes til MCH Restauranten.
Skulle du have brug for en anden kaffeløsning, f.eks. Nespresso, så kontakt Restauranten for tilbud.
Under opbygning
Torsdag | 26. september 2019 | 08.00 - 17.00 |
Fredag | 27. september 2019 | 08.00 - 17.00 |
Lørdag | 28. september 2019 | 08.00 - 17.00 |
Søndag | 29. september 2019 | 08.00 - 17.00 |
Mandag | 30. september 2019 | 08.00 - 18.00 |
Under messen
Tirsdag | 1. oktober 2019 | 08.00 - 16.30 |
Onsdag | 2. oktober 2019 | 08.00 - 16.30 |
Torsdag | 3. oktober 2019 | 08.00 - 17.30 |
Under nedbrydning:
Fredag | 4. oktober 2019 | 08.00 - 14.00 |
Udenfor ovenstående tider kan du kontakte halmesteren i den respektive hal.
Hygiejnestationer er standere med håndsprit. Der vil blive fastmonteret stationer rundt i alle hallerne, og yderligere vil der stå standere med håndsprit jævnt fordelt i hallerne. Vi tilbyder desværre ikke udlejning af standere, men vil helt klart gerne appellere til, at I også på standene har håndsprit tilgængelig til jer og jeres besøgende. Ekstra håndsprit (flaske) og servietter kan købes i shoppen ved Teknisk Service Center, hvis I kommer til at mangle.
Værnemidler dækker mundbind og engangshandsker. Disse vil ikke være frit tilgængelige, men kan medbringes eller ligeledes købes i shoppen ved Teknisk Service Center.