I messeshoppen kan du foretage tekniske og forplejningsmæssige bestillinger, som eksempelvis:
Vi tilbyder en række tilkøb til jeres messedeltagelse i form af produkter og serviceydelser. Det være sig kabler, maling, brændstof, truck-assistance, hegn eller komplette forplejningsløsninger til jeres gæster og personale.
Se udvalget i messeshoppen, eller tag direkte kontakt til MCH Restauranten for tilbud eller nærmere aftale.
Gods skal leveres direkte på standen. Hvis chaufføren ikke selv har mulighed for at læsse godset af, henvises der til Sand Spedition. Du kan også bestille truckservice direkte hos Sand Spedition.
Der kan foruden ordinær EL-tilslutning m.v. bestilles døgnstrøm. Dvs. at EL-tilførslen ikke afbrydes efter messens daglige åbningstid. Det kan være aktuelt i forbindelse med tilslutninger (stikkontakter o. lign.) til maskiner, robotter, kopimaskiner, køleskabe, m.v., der af funktionsmæssige årsager bør være i permanent drift. Døgn-EL-forsyning sker udelukkende til de udtag (stikkontakter o. lign.), hvortil de aktuelle anlæg og maskiner er sluttet, og ikke til f.eks. belysning og sekundære stikkontakter.
Du kan købe kopier/print i Teknisk Service Center. Send det, som du skal have udskrevet på mail, så printer vi det for dig. Vi vil gerne undgå fremmede USB-nøgler i vores computere.
MCH samarbejder med ProShop Europe inden for udlejning af AV-udstyr, AV-løsninger, lysbroer, lamper, mm. til din messestand.
Har du spørgsmål omkring AV-udstyr, er du velkommen til at kontakte ProShop.
MCH samarbejder med AR Skilte, som producerer skilte, roll-up, folie mv. til din messestand.
Har du spørgsmål omkring skilte, er du velkommen til at kontakte AR Skilte.
Skiltefriser kan du bestille i messeshoppen
Du kan købe blomster og planter i messeshoppen.
Under opbygning kan du også købe blomster på messeområdet mellem Hal E og Hal F mandag 4. oktober 2021 kl. 9.00-17.00 og
tirsdag 5. oktober 2021 kl. 7.00-9.00.
Du er også velkommen til at kontakte:
Gartnerhallen
A: Ringkøbingvej 116 | 7400 Herning
T: +45 97223100
E: mail@gartnerhal.dk
W: gartnerhallen
MCH samarbejder med KPA inden for udlejning af køl / frys, mm. til din messestand.
Har du spørgsmål herom, er du velkommen til at kontakte: KPA
E-mail: post@cateringudlejning.dk
Telefon: 20 28 02 74
Hygiejnestationer er standere med håndsprit. Der vil blive fastmonteret stationer rundt i alle hallerne, og yderligere vil der stå standere med håndsprit jævnt fordelt i hallerne. Vi tilbyder desværre ikke udlejning af standere, men vil helt klart gerne appellere til, at I også på standene har håndsprit tilgængelig til jer og jeres besøgende. Ekstra håndsprit (flaske) og servietter kan købes i shoppen ved Teknisk Service Center, hvis I kommer til at mangle.
Værnemidler dækker mundbind og engangshandsker. Disse vil ikke være frit tilgængelige, men kan medbringes eller ligeledes købes i shoppen ved Teknisk Service Center.
Under opbygning
Torsdag | 30. september | 08.00 - 17.00 |
Fredag | 1. oktober | 08.00 - 17.00 |
Lørdag | 2. oktober | 08.00 - 17.00 |
Søndag | 3. oktober | 08.00 - 17.00 |
Mandag | 4. oktober | 08.00 - 18.00 |
Under messen
Tirsdag | 5. oktober | 08.00 - 16.30 |
Onsdag | 6. oktober | 08.00 - 16.30 |
Torsdag | 7. oktober | 08.00 - 17.30 |
Under nedbrydning:
Fredag | 8. oktober | 08.00 - 14.00 |
Udenfor ovenstående tider kan du kontakte halmesteren i den respektive hal.